torsdag den 22. februar 2018

Makeup

Makeup stammer fra det engelske ord ’make up’, hvilket kan oversættes med ’gøre i stand’ eller ’ordne’. Hmm.. Den oversættelse svarer i virkeligheden rimeligt godt overens med, hvad kvinder faktisk gør, når vi bruger makeup, sminke, kosmetik eller dullegrej. Hvis vi skal tage de historiske briller på, så er det en super smart opfindelse, som vi kan takke oldtidens egyptere for. Og dengang var det faktisk både kvinder og mænd, som brugte makeup, hvor det i dag primært er kvinder. Selvom vi da ikke kan sige os helt fri fra, at nogen mænd også tyr til makeup produkter for at dække en synlig bums eller snyde sig til en lidt mere solkysset kulør – men det er en helt anden historie.
Når det kommer til makeup findes der et utal af muligheder – det er næsten kun fantasien, der sætter grænserne. Produkter som pudder, solskinspudder, læbestift, lipgloss, eyeliner, kohl, rouge/blush, foundation, primer, øjenbrynsblyant, mascara og concealer er blot et udvalg af den makeup, som kan hjælpe med at fremhæve kvinders bedste features.
De fleste kvinder elsker makeup og vi er særligt begejstret over den effekt og det resultat, som vi opnår ved at bruge den. Tænk, hvor meget et par dråber concealer kan gøre ved åbenlys træthed, som har malet sig i ansigtet efter for få timers søvn? Eller hvordan en øjenbrynspen med et snuptag giver dig de markerede og fyldige øjenbrun, som du altid har drømt om? Makeup er bare kvinders rigtig gode ven (selvfølgelig efter diamanter), som hjælper i dagligdagen og livets vigtige begivenheder.
Vi byder dig varmt velkommen til makeup-sektionen, hvor du finder alt fra skønhedsguides og tip & tricks til at lave den perfekte makeup. Vi håber du finder vores univers inspirerende og har lyst til at følge med – vi lægger løbende indlæg op, som fremhæver dit smukke ansigt endnu mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Makeup

Makeup stammer fra det engelske ord ’make up’, hvilket kan oversættes med ’gøre i stand’ eller ’ordne’. Hmm.. Den oversættelse svarer i vir...