torsdag den 22. februar 2018

Brug dine madvarer til skønhedsprodukter


Vidste du, at dit køkken med garanti gemmer på en masse herlige ingredienser til skønhedsprodukter, som du hurtigt og nemt selv kan lave? Faktisk er der en del hudplejeprodukter, som du ikke behøver bruge en formue på – du kan nemlig selv gå på opdagelse i køkkenet og finde dem. Der er sikkert flere, men i denne guide fremhæver vi 15 ting, som kan bruges til din skønhedspleje.

Til dig med dårligt blodomløb


Har du dårligt blodomløb, kan du lave en blanding af æterisk olie fra rosmarin og en smule mandelolie. Massér blandingen på kroppen og du vil hurtigt kunne mærke, at din blodcirkulation øges. Har du forhøjet blodtryk er det til gengæld no go at bruge rosmarin.

Citron mod misfarvninger


Få fat i en citron fra grøntsagsskuffen, når dine albuer har en grålig, kedelige farve. Stik albuerne ned i en halv upresset citron eller gnid dine hænder ind i saften, hvis dine negle eller hænder er blevet misfarvet af cigaretrøg. Husk at smøre dig med creme bagefter, da citronsaften har en udtørrende effekt på huden.

Sukker virker eksfolierende


Lav din egen ansigtsscrub af en lille håndfuld sukker samt en spsk. mandel- eller olivenolie. Massér blandingen forsigtigt på dit ansigt og skyl efter med varmt vand.

Opstrammende effekt


Yoghurt indeholder mælkesyrer og har derfor en blødgørende, opstrammende samt fugtgivende effekt. Brug den som en plejende ansigtsmaske engang i mellem – men sørg for at den tørre ind inden du fjerner den med koldt vand. Yoghurt er også særlig effektiv mod solskoldet hud.

Nærende honning


Honning er endnu en skøn ingrediens til en plejende ansigtsmaske. Den virker helende og antiseptisk og kan med fordel også anvendes som ingrediens i en lækker scrub til de tørre læber. Bland honning og sukker for en blid slibende effekt. Sørg for at bruge en fast honning, da den flydende med garanti bliver for svær at styre.

Glasfuldt hår


Ja, nu kan det godt være, at du bliver lidt skeptisk, men det virker altså! Husholdningseddike er virkelig godt, når det kommer til blødt og glasfuldt hår. Bland en halv kop eddike med en stor balje vand for den bedste effekt. Det lugter selvfølgelig lidt, men vi lover dig, at duften hurtigt forsvinder.

Skrub med groft salt


Lav en blanding med groft salt (en håndfuld) og to spiseskefulde mandel- eller olivenolie og wupti – så har du din egen bodyscrub, som er virkelig god til at eksfoliere kroppen fra top til tå.

Kaffegrums giver bløde hænder


Ja, du læste rigtigt. Kaffen har en super god eksfolierende effekt, som resulterer i super bløde hænder. Det fungerer også rigtig godt til at fjerne lugten fra rå fisk, løb eller hvidløg.

Beroligende effekt på irriteret hud


Døjer du med hudproblemer som fx eksem, tør hud, sart hud eller sår kan du med fordel anvende et kamillekompres. Brug kompresset 4-5 gange om ugen.
Et kompres laves sådan:
Kog 2 dl vand med 1 tsk kamille (1/2 tsk hvis den er tørret) i 5 minutter. Herefter hælder du vandet gennem en si og ned på et stort stykke pladevat. Kan du røre vatten uden at brænde dig, kan du presse den overskydende væske ud. Tag pladevatten og læg den på dit ansigt i 20 minutters tid og fjern det herefter. Er der væske tilbage kan det holde sig i køleskabet i 2 til 3 dage.

Stimulér din hud


Lavendel er en af de mest brugte urter inden for hudpleje, hvilket skyldes dens lægende og antibakterielle egenskaber. Brug æterisk lavendelolie direkte på en bums eller dryp lidt i din creme for at stimulere cellefornyelsen. Du kan også bruge olien som middel mod søvnløshed. Hop i et varmt badekar 30-45 minutter inden sengetid med et par dråber af den æteriske olie og du vil med garanti få en god nats søvn.

Sødmælk mod solskoldning


den fede og kolde mælk virker glimrende på rød og irriteret hud, som er opstået efter lidt for lang tid i solen. Bad i mælken eller læg en klud dyppet i sødmælk på det skoldede område i omkring 20 minutter for optimal effekt. Når der er gået 2-3 timer bør du gentage badet eller opbløde kluden i mælken igen.

Dyrk og tør din salvie


Tørrede salvieblade kan med fordel anvendes i din urtete, da de har en rigtig god effekt på fordøjelsen. Samtidig reducerer de betændelsestilstande i mund og hals og er du i overgangsalderen kan de gøre hedeturene mere tålelige. Bruger du salvie i dit fodbad vil det over længere tid afhjælpe fodsved.

Antiage effekt med olivenolie


Brug en koldpresset eller økologisk olivenolie til at reducere dine rynker. Den trænger let ind i huden og virker ikke fedtende. Sidst men ikke mindst er den rig på antioxidanter, som hjælper på at bekæmpe de frie radikaler, som på sigt skader din hud.

Avokado mod tørre albuer


Brug de udhulede avokadoskaller til at blødgøre dine tørre albuer. Fordi frugten er fuld af A-, B- og D-vitaminer samt sunde fedtstoffer virker den virkelig blødgørende på din hud.

Uren hud


Er din hud uren, har du bumser eller små knopper, så kan du med fordel lave et timian-kompres to-tre gange om ugen. Se under kamille hvordan du laver et kompres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

opgaver til dit bryllup

Mange Nyttige Tips Til At Have Store Bryllupper Hvis du føler dig lidt overvældet bare at tænke på bryllupper, skal du huske, at planlægge e...