torsdag den 22. februar 2018

Sådan undgår du elektrisk hår


Særligt om vinteren kan dit hår have en ubehagelig og irriterende tendens til at blive elektrisk. Hår som klæber sig til ansigtet, mens enkelte totter står lige ud i luften – er ikke noget kønt syn, men ikke desto mindre en realitet for mange kvinder. Men der er faktisk råd at hente. Vi har samlet 10 gode tips, som du kan følge for at blive kvit med elektrisk hår.

Ud med den gamle – ind med en ny


Elektrisk hår kan muligvis skyldes den shampoo, som du bruger. En del shampooer tilfører ikke fugt til håret, men det er netop, hvad det skriger efter, når det er elektrisk. Bruger du en volumen shampoo, så prøv at skifte den ud med en fugtgivende. Der findes rigtig mange gode fugtgivende shampooer, men vi er særligt vilde med ’HydrateMe’ fra Kevin.Murphy. Den efterlader håret super gennemfugtet uden at tynge det.

Leave-in conditioner


Giv dine spidser ekstra pleje med en nærende leave-in conditioner. Leave-in-balsam giver spidserne tyngden, og det virker godt mod statisk hår. Det er vigtigt, at du kun fordeler den i spidserne og ikke hovedbunden – det vil blot gøre dit hår fladt og trist at se på.

Hold igen med alkoholen


Vil du gerne tilføre dit hår ekstra fugt, så bør du være opmærksom på ingredienserne i dine hårprodukter. Hårprodukter med alkohol er med til at udtørre dit hår, så det lettere har tendens til at blive flyvsk og elektrisk.

Skru ned for varmen


Føntørrer du eller glatter dit hår dagligt udsætter du det for temmelig høj varme, som er endnu en årsag til tørt hår. Sørg derfor for at beskytte dine lokker med et varmebeskyttende produkt. Det bedste vil selvfølgelig være at undgå at style håret med hårtørreren eller glattejernet, men det kan jo godt føles som en stor mundfuld.

Børste med naturhår


Når du børster dit hår så bør du gøre det med en, som har naturhår. Naturlige børstehår giver nemlig langt mindre statisk hår.

Lotion, voks og kur


Har du krøller, vil dit hår elske Motion Lotion fra Kevin.Murphy. Den er rigtig god til at samle krøllerne og forhindre dem i at kruse. Til dig med langt hår, er voks super til at skabe kontrol over frisuren. Fordel voksen mellem håndfladerne og giv den nederste del af håret en omgang. Ej at forglemme er hårkuren, som er særlig vigtig i vinterhalvåret, hvor dit hår er allermest elektrisk. Dit hår vil elske at blive forkælet med en lækker kur 1-2 gange om ugen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

opgaver til dit bryllup

Mange Nyttige Tips Til At Have Store Bryllupper Hvis du føler dig lidt overvældet bare at tænke på bryllupper, skal du huske, at planlægge e...