Sanex har i mange år været det mærke jeg blev ved med at gå tilbage til mht hudpleje og sæbe. Jeg har meget sensitiv hud samt nældefeber og derfor til tider meget tør hud og Sanex har altid passet godt på min hud. Sanex Advanced er en ny serie som er udviklet i samarbejde med dermatologer og som gør det nemmere for os, at opnå sund hud. Det er en serie til den mere krævende hud. Sanex Advanced er delt op i 3 kategorier:
- AtopiCare – intensiv pleje til meget tør hud, sensitiv hud eller atopisk hud.
- Hydrate 24H – langvarig fugtpleje til normal til tør hud.
- DermoRepair – Til hud med mindre skader og svækket hudbarriere.
Jeg har testet AtopiCare produktene; anti-perspirant, hånd creme og body lotion. Det første indtryk er altid duften. Jeg bryder mig ikke om voldsomme parfumerede dufte i mine cremer og deodoranter, derfor elsker jeg Sanex produkter, da de altid har en mild sæbe duft. Derved kan man bruge sin favorit parfume uden, at duftene skal konkurrere mod hinanden.
Det næste er konsistens og om hvordan de er at påføre. Begge cremer har været skønne at bruge, da de ikke er så fede. De trækker hurtigt ind i huden og efterlader ikke huden fedtet, men i stedet blød og fugtig. Pumpen på body lotionen er perfekt, så man slipper for at stikke fingrene i en krukke. Det gør også at den holder længere uden at der kommer bakterier i.
Anti-perspiranten har jeg også haft meget glæde af. Jeg bruger aldrig parfume under armene, men i stedet bruger jeg altid en anti-perspirant. Jeg bruger normalt en stift fra Rexona, men må sige, at denne roll-on er hurtigere til at trænge ind, hvor den fra Rexona sætter sig uden på huden og beskytter, går denne ind uden at irritere huden.
Som jeg skrev i starten af indlægget, har jeg haft meget sensitiv hud siden jeg blev teenager og det skyldes til dels nældefeber og røde udslæt på kroppen. Kløe og irriteret hud kræver meget nænsom creme og det er Sanex’s produkter i AtopiCare serien. Selvom de ikke mindsker min nældefeber, er alle 3 produkter med til at gøre min hverdag lidt bedre, da de ikke irriterer min hud yderligere.
I serien er der også en Shower cream og en deospray. Jeg skal i hvert fald prøve shower creamen, da jeg er blevet ret glad for disse produkter mens jeg har testet dem. Det eneste de lige mangler i serien, synes jeg, er en fodcreme, men man kan jo ikke få det hele.
Produkterne kan købes allerede nu i dagligvarebutikker:
- Shower Cream 650 ml 48,95
- Body lotion 250 ml 48,95
- Hånd creme 75 ml 32,95
- Deo Roll-On 50 ml 32,95
Ingen kommentarer:
Send en kommentar