torsdag den 22. februar 2018

Bodyscrub: vejen til en blød og lækker hud

Vil du gerne have en smuk glød og den optimale effekt af dine plejeprodukter? Så bør du bruge en bodyscrub 1-2 gange om ugen, som nænsomt skrubber de døde hudceller af. Døde hudceller gør huden trist og lidt grå at se på, men ved hjælp af en god omgang scrub kan du komme dem til livs. Her kommer vores bud på en række velfungerende produkter, som skrubber din hud dejlig blød og giver huden en flot glød.

Bodyscrubs

Der findes virkelig mange bodyscrubs på markedet og det er langt fra dem alle som virker ordentligt. Hvis slibekornene er små og næsten usynlige vil effekten som regel være svær at få øje på. Det er derfor vigtigt at se efter en scrub som har nogle forholdsvis grove korn – det er i hvert fald vores erfaring, at de virker bedst.
Vi har prøvet en del forskellige scrubs og vi kan konkludere, at pris ikke altid hænger sammen med kvalitet. For eksempel har vi afprøvet en bodyscrub fra Matas til 69,95 med salt og havtorn. Indpakningen er som den plejer – hvid med striber – denne gang orange, som passer til havtornens farve. Den dufter super frisk og indeholde eksfolierende saltkort, som gør huden rigtig blød, glat og smidig. Havtornen er rig på antioxidanter og hjælper med at beskytte hudens barriere. Sidst men ikke mindst indeholder scrubben hyldeblomst, som fungerer anti-inflammatorisk. Vi kan varmt anbefale denne scrub fra Matas på grund af de lækre ingredienser, den skønne duft, virkningen og ikke mindst den budgetvenlige pris.
Et andet – dog noget dyrene alternativ til bodyscrubben fra Matas – er den Body Salt Scrub med kiwi/mango/orange duft fra det danske mærke Thomborg. Den koster 195 kr., men hvis du gerne vil forkæle dig selv lidt ekstra så bør du smutte ned i den nærmeste forhandler og købe dig en. Indpakningen er også super lækker og vil uden tvivl pynte på badeværelset. Skrubbecremen indeholder salt fra Det Døde Hav, mandelolie og velduftende æteriske olier. Scrubben efterlader huden super blød og gennemfugtet, så du ikke behøver bruge til på at smøre dig ind i bodylotion.

Skrubbe/hamphandske

Som supplement til scrubben kan du bruge en hamp- eller skrubbehandske. Du kan vælge at putte din bodyscrub på handsken eller blot bruge den alene. Når du tørbørster dig, skal du lave cirkulære bevægelser mod hjertet, da dette sætter gang i lymfesystemet. Slut af med en kropsolie for at give huden fugt og pleje.

Men hvorfor overhovedet skrubbe huden?

Vidste du, at kroppen udskiller 30.000 døde hudceller hvert eneste minut? Med årene bliver huden dog langsomt mindre god til at komme af med de døde hudceller og netop derfor er det godt at sætte gang i processen med en bodyscrub eller hamphandske – gerne et par gange om ugen. Når du skrubber huden, fjerner du overskydende hudfedt (talg) og døde hudceller, som gør huden trist og grå at se på. Samtidig har dine hudplejeprodukter meget nemmere ved at trænge ind og give pleje efter du har eksfolieret dig. Husk også at bruge en mild ansigtsscrub for at få din hud til at stråle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

opgaver til dit bryllup

Mange Nyttige Tips Til At Have Store Bryllupper Hvis du føler dig lidt overvældet bare at tænke på bryllupper, skal du huske, at planlægge e...