torsdag den 22. februar 2018

Jeansguide: lille bagdel

I noget tid efterhånden har den store bagdel vundet omtale og spalteplads i diverse medier, og kendisser som Nicki Minaj, Jennifer Lopez og Kim Kardashian har kronede dage. De passer nemlig perfekt til det kropsideal, hvor den store bagdel er et must. Det er da positivt, at kvinder ikke længere skal ligne skind og ben, men på den anden side er det langt fra alle, der har en stor bagdel. Hvad skal de kvinder stille op? I virkeligheden er det nye kropsideal måske mindst ligeså hæmmende som alle de andre – der vil jo altid være nogle, som ikke lige har det, der nu er populært. Men… Har du en lille bagdel og ønsker at få den til at syne større, så er det vigtigt at vælge det rigtige par jeans.
Her er et par gode råd til dig med slanke ben og en lille bagdel:

Slimfit


En del jeans på markedet er slimfit, og det er et rigtig godt valg til dig med en lille bagdel. Da de sidder til alle steder vil det give et billede af en mere fyldig krop samt rundere former. Men prøv dig frem – har du meget tynde ben, er det vigtigt, at de ikke sidder alt for stramt, da det kan få dine knæ til at syne større.

Vælg lyse farver


Lyse jeans er super flatterende fordi de fremhæver din krops former. Gå også gerne efter bukser med slideffekt på lår og bagdel eller andre fede detaljer som stjæler opmærksomheden.

Spændende detaljer


Dine jeans må hellere end gerne have baglommer, der sidder højt og detaljer som knapper, lynlåse eller klapper er også rigtig godt til at fremhæve din lille popo.

Høj talje


Den høje talje er rigtig god til at fremhæve dine former. Særligt dine hofter bliver fremhævet og kommer til at syne større.

Hvad skal jeg style mine nye jeans med?

Strikbluser og oversize


Dine slanke ben vil passe super flot til en oversize cardigan eller strikbluse i en lækker blød kvalitet.

Frit valg på alle hylder


Du har ingen begrænsninger når det kommer til sko. Prøv at matche dine jeans med et par langskaftede støvler, et par ballerinaer eller et par cool bikerstøvler – alt er tilladt.

Mix og match forskellige stilarter


Har du netop investeret i et par slidte jeans, så vil det se rigtig cool ud med en silkeskjorte i et mere klassisk look. Prøv at mixe og matche forskellige stilarter og se, hvilket look, der tiltaler dig mest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Makeup

Makeup stammer fra det engelske ord ’make up’, hvilket kan oversættes med ’gøre i stand’ eller ’ordne’. Hmm.. Den oversættelse svarer i vir...