Nu er det officielt blevet forår og derfor venter en helt ny sæson inden for mode og skønhed. Nogle ting ændrersig dog aldrig og ét sikkert tegn på forårsmoden er, at vi hvert år ser flere og flere sandaler. Det er skønt at slippe tæerne fri efter en lang vinter i tykke, mørke strømper. Uanset om det er i høje, åbne stiletsandaler eller i flade Birkenstocks er det sundt for fødderne at få noget luft.
Mange glemmer dog at passe godt på deres tæer, når de er gemt væk i vinterperioden. Det svarer lidt til, at vi heller ikke holder bikiniformen i januar måned. Sådan er det og heldigvis er der råd for det! Med enkle tricks kan du nemt trylle fødderne klar til forår, så du med god samvittighed kan nyde at stikke fødderne i årets første par sandaler.
Skab dit eget hjemmespa
Find et rart sted at sidde. Hvis du har lyst, kan du indrette et helt lille hjemmespa i hjørnet af dit værelse. Dæmp belysningen, tænd et par stearinlys og sæt noget roligt og afslappende musik på. Brug eventuelt også en duft og sæt et glas vand eller the frem til dig selv.
Fodbad med salt
Det hele handler i virkeligheden om at give dine fødder et grundigt fodbad. Det behøver ikke være et ’rigtigt’ fodbad med massagekugler og strøm til. Find i stedet en egnet balje og fyld den halvt med tempareret vand. Tilsæt meget gerne noget badesalt. Dette virker opløsende på hud og snavs på fødderne og nogle varianter dufter endda utrolig dejligt.
Fjern dødt hud
Når fødderne har været i vandet i cirka ti minutter, kan du tage den ene fod op og starte behandlingen. Tør den forsigtigt og begynd at fjerne al det døde hud. Ofte vil det døde hud være helt hvidt, når det kommer op af vandet. Hvis du har tendens til meget dødt hud, kan du bruge en fodhøvl, som hurtigt og effektivt fjerner selv større områder med dødt hud. Alternativt er en fod-fil nok. Når du er færdig, skifter du fod.
Plej dine negle
Nu er det tid til at se nærmere på neglene. Neglebåndene skal sættes ned på plads og her kan du med fordel bruge en lille træpind, som man kan købe til formålet. Hvis det er svært, at få neglebåndene ned, kan du duppe dem med noget væske – også til dette formål – som skal sidde lidt. Derefter er det nemmere at skubbe neglebåndene ned. Husk også at klippe neglene.
Afslut med lak
Gi nu fødderne en fed fodcreme og lad dem tørre. Kan du se og mærke forskellen? Det føles lettere og ser allerede sommerskønt ud. Hvis du vil give dine fødder lidt ekstra opmærksomhed, kan du massere dem blidt, når du smører creme på.
Afslut med at lægge en flot lak på tæerne. Husk at afstem farven med den, du eventuelt har på hænderne. Nu er du klar til at finde sandalerne frem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar